# Hvornår skal du skifte olie?

Source: https://munchauto.dk/sporgsmaal/olie/hvornaar-skal-du-skifte-olie/
Updated: 2021-07-26T12:38:03+00:00

## Summary

Alle ved at en bil skal have motorolie, men hvornår er det tid til at man skifter det? Er du nysgerrig, kan du få svaret lige her!

## Content

[Tilbage til ofte stillede spørgsmål](https://munchauto.dk/sporgsmaal/)

### Hvornår skal din bil have olie?

Motorolien har stor betydning for bilens funktionalitet, og derfor er olieskift en væsentlig del af vedligeholdelse af køretøjer. Hvis olien er beskidt eller uden de nødvendige egenskaber, kan det skabe så store skader at bilen kan bryde sammen, og for lidt olie kan få motoren til at brænde sammen. Olieskift skal derfor tages alvorligt og udføres ordentligt, samt regelmæssigt. Hos Munch Auto anbefaler vi, at olien skal udskiftes efter hver 15.000 kilometer kørt eller hver 12 måned – udskift olien alt efter, hvad du når først. Især angående biler der kører kortere ture, eksempelvis bybiler, skal det regelmæssige olieskift overholdes. Dette er grundet, at motoren ofte ikke når sin driftstemperatur. Du kan også kigge i bilens instruktionsmanual, hvor det vil fremgå hvor tit det anbefales, at din bil skal have skiftet olie, da det kan variere alt efter hvilken bil du har.

Den letteste måde at skifte olie på er ved at gå til værkstedet, og her hos Munch Auto har vi masser erfaring med olieskift. Her skrues olieproppen af og olien samles i en olievogn. Derefter spændes en ny drænprop med en ny pakning på, oliefilteret udskiftes og ny olie bliver således påført. Den største omkostningsfaktor er selve olien, hvor man altid skal sørge for at udskifte olien i henhold til producentens specifikationer, altså om olieafløbsproppen og oliefilteret skiftes og hvilket mærke der anvendes. Den klare fordel ved at overlade olieskiftet til et værksted er selvfølgelig, at man slipper for skidtet og samtidigt overlader det til en fagmand – men også, at olien bliver bortskaffet på forsvarlig vis.

Et olieskift kan nemt udføres på egen hånd, hvis du kan nå dræningsproppen og kan håndtere olien forsvarligt. Når olien er drænet, kan du evt. rense oliesumpen, og herefter drejes den nye olieudløbsstik med matchende pakning på. Oliefilteret skal ligeledes udskiftes og til sidst påfyldes den nye olie på. Spildolien og det gamle oliefilter skal afskaffes forsvarligt, hvor du eksempelvis kan indlevere det ved den nærmeste genbrugsplads. Oplysningerne om mængden til netop din bil, kan oftest findes i servicebogen, da mængden af olie varierer meget fra bil til bil – men en tommelfingerregel er mellem 4-7 liter. Du kan hælde lidt olie i ad gangen og tjekke med oliestandsmåleren, hvor fyldt karret er.

### Hvad koster et olieskift?

Prisen på olieskift på værkstedet ligger i den lave prisklasse sammenlignet med andre større vedligeholdelsesopgaver. Derfor er det er en god investering i din samlede biløkonomi, og motorens levetid at få skiftet olien i overensstemmelse med anbefalingerne. Du kan også læse mere om olie til biler på vores [side om olie](https://munchauto.dk/sporgsmaal/olie/). Hvis du vælger at skifte olien uden værkstedets indblanding, ligger prisen pr. liter motorolie typisk mellem 40-150 kroner. Forskellen på priserne er normalt baseret på mængden af tilsatte additiver. Hvis den ønskede olie opfylder de specificerede specifikationer for køretøjet, er valget af selve olien underordnet.

[BOOK TID](https://munchauto.dk/book-tid/)

Hvis du ikke finder et svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os, så vi kan hjælpe dig.

### TELEFON
+45 22 23 34 71

![Autoværksted i Lystrup](https://munchauto.dk/wp-content/uploads/2022/02/Design-uden-navn-36-1024x1024.png)

### Vi er fleksible og altid klar til at give vores kunder en hjælpende hånd!

Vi stiller gerne en lånebil til rådighed, imens bilen er på værkstedet – eller et lift til nærmeste busstoppested. Samtidigt kan vi også lave en aftale om levering på bilen, hvis den bliver senere færdig end først aftalt!

###### Gratis lånebil – vær’ kørende hver gang!

- Vi kan tilbyde lånebiler som fx Toyota Aygo og Citroen C1.
- Vores lånebiler er driftsikre og vel servicerede biler, som altid vil føre vores kunder videre på dagen.
- En lånebil er GRATIS og du har FRI km pr dag.
- Der er naturligvis fuld kasko på bilen, selvrisikoen er 5000,-.

###### Regler for brug af lånebil

- Rygning er ikke tilladt i lånebilen – overtrædelse vil medføre en ekstra regning på 5000,- for rens.
- Lånebilen må kun benyttes i Danmark.
- Lånebilen må kun benyttes af den person, hvis navn fremgår af lejekontrakten.
- Lånebilen skal afleveres tilbage med minimum 2 streger på benzinmåleren, som da bilen blev udlejet.
- Som lejer har man pligt til at henvende sig og informere om, hvis lånebilen har fået ridser, buler eller på anden måde er blevet skadet i låneperioden.
- Bilen skal generelt afleveres i samme stand, som da den forlod værkstedet.

##### Se vores anmeldelser på Trustpilot her

5,0 stjerner

********** Rated 5 out of 5

###### Baseret på 677 anmeldelser
